Vejledning ved brug af Sanotint
Brugsanvisning og vejledning ved brug af Sanotint hårfarve
Brugsanvisning ved Sanotint Classic og Sanotint Light hårfarve:
Påfør beskyttelseshandskerne. Bland lige dele af farvecremen og fikseringsemulsionen i en skål. Bland den mængde du har behov for - det tiloversblevne i farvetuben og flasken kan gemmes i op til 3. måneder.
Påfør blandingen i TØRT uvasket hår ved hjælp af en pensel. Start med hårbunden og fordel herefter farven i hele håret.
Lad hårfarven virke fra 25 - 30 minutter. Hvis du har gråt hår eller meget kraftigt hår, anbefales det at lade hårfarven trække i op til 40 minutter. Jo længere farven trækker, des mørkere og dybere bliver nuancen.
Når trækketiden er færdig, skylles håret grundigt indtil vandet er helt klart.
Fortsæt herefter med din foretrukne Sanotint shampoo eller anden shampoo og vask håret med omhu.
Tør håret med et håndklæde og anvend en moderat mængde Sanotint genopbyggende balsam i håret - den lille flaske i pakken. DENNE BALSAM MÅ IKKE SKYLLES UD IGEN.
Håret er nu klar til føntørring og styling.
Nedenfor kan du læse om anden vejledning og gode råd om Sanotint hårfarve. Nederst på siden, kan du også læse om hvad et kemisk farvestof er.
Det anbefales altid at udføre en hårtest før hårfarvningen. Bland en lille smule farvecreme og fremkaldervæske i en farveskål og påfør farven i en hårtot - lad trække i 30 minutter. Er man tilfreds med resultatet kan hårfarvningen gennemføres. Vær opmærksom på, at farver man en mørk farve ovenpå en i forvejen mørk hårfarve, vil farven blive meget mørkere end forventet.
Det anbefales altid at vælge en farve der er tæt på ens naturlige hårfarve og det anbefales at vælge en nuance lysere da farven ofte kan trække lidt mørkere op. Ydermere er det nemmere at acceptere en lysere nuance og hvis man ikke kan lide det endelige resultat er det lettere at ændre igen. Det er meget lettere at dække en lys farve med en mørk farve, end at dække en mørk farve med en lys farve.
Ved helfarvning af håret anbefales det, at man starter med at farve hårbunden og herefter resten af håret. Påfør farven i hårbunden med en pensel og lad dette trække op til 10 minutter - herefter påføres farven i resten af håret og det hele trækker i yderligere 20 minutter. Tørre spidser kan ofte trække for mørkt op og derfor bliver resultatet mest naturligt på denne måde.
Ved tørt, porøst, ødelagt eller permanentet hår skal proceduren ovenfor følges - men lad kun farven (i hele håret) sidde i 5 minutter før der skylles ud og tjek farven med korte mellemrum (hvert ½ minut).
To eller flere SANOTINT nuancer kan blandes sammen for at få din personlige farve.
Hvis man ønsker et ekstra "touch" kan man sagtens blande farverne sammen - men kun indenfor samme serie - SANOTINT CLASSIC og SANOTINT LIGHT må IKKE blandes sammen.
Det farve som er tilovers i farvetuben og fikseringsemulsionsflasken kan gemmes op til 3 måneder. Hvis man gemmer produktet er det vigtigt at skrue lågene godt fast på farvecremen og fikseringsflasken. Næste gang man åbner produktet skal farvecremen stadig være hvid og frisk - og man kan så bruge den igen. Er farvecremen blevet brunlig, skal man ikke bruge produktet.
Sanotint Classic og Sanotint Light hårfarve indeholder kemiske farvestoffer i koncentrationen fra 0,01%-2% afhængigt af farvenuancen - det anbefales derfor at tage en hudtest før brug af produktet. Reagerer huden med at blive rød, kløende og hævet, må produktet ikke anvendes. Miljøstyrelsen advarer mod en hudtest, da man skal være opmærksom på, at en allergisk reaktion alligevel kan opstå ved farvning af håret, selv om en hudtest er udført.
Hårfarvestoffer kan fremkalde alvorlige allergiske reaktioner. Læs og følg brugsanvisningen. Sanotint hårfarve er ikke beregnet til brug på personer under 16 år.
Midlertidige tatoveringer med sort henna kan øge risikoen for allergi. Man skal ikke farve sit hår, hvis:
-man har udslæt i ansigtet eller en følsom, irritabel eller beskadiget hovedbund.
-man tidligere har haft en reaktion efter hårfarvning
-man tidligere har haft en reaktion på en midlertidig tatovering med sort henna
Kemiske farvestoffer: I permanente hårfarver (hårfarve som ikke kan vaskes ud) er der kemiske farvestoffer. De kemiske farvestoffer trænger ind i hårstrået, hvor de reagerer med hinanden. Farvestofferne oxideres under farvningen når man tilsætter "fremkaldervæsken" med Hydrogen Peroxid. Når kemikalierne har reageret med hinanden inde i hårstrået, bliver de så store, at de ikke kan trænge ud igen. og derved får man en permanent farve som ikke kan vaskes ud igen. Med Sanotint hårfarve bevares farven ved at man påfører en genopbyggende balsam (hører til sættet) efter hårfarvningen i håndklædetørret hår og den skal IKKE skylles ud igen. Denne balsam har en lav PH værdig på 2,5 der sørger for at "lukke" hårstrået efter farvningen.